Tarmanastomose Kursus
Er du fascineret af abdominalkirurgi og har du lyst til at komme helt tæt på den kirurgiske håndværkskunst?
Så er Tarmanastomosekurset for dig!
På kurset introducerer en abdominalkirurg dig til teorien bag tarmanastomoser og gennemgår de centrale principper og teknikker. Herefter får du mulighed for selv at afprøve teknikken under tæt kirurgisk supervision, hvor du arbejder med optøede grisetarme eller en tilsvarende anatomisk model.
Typisk arbejder I to-og-to, hvor I assisterer hinanden gennem proceduren. Det giver dig mulighed for både at øve den kirurgiske teknik og få en fornemmelse af, hvordan et operativt samarbejde fungerer i praksis.
Undervejs får du naturligvis fif, tricks og personlig vejledning fra kirurgen, så du kan forfine din teknik og forstå de små detaljer, der gør en forskel i operationsstuen.
Kurset er målrettet dig, der allerede har et solidt fundament inden for suturering og nu ønsker at tage næste skridt mod mere avanceret kirurgisk teknik.
Bemærk:
Det er en forudsætning, at du har deltaget i Basal Sutur.
Det er en god ide op til kurset at have styr på sin suturering. Står du og mangler udstyret til øvelserne, har du mulighed for at købe det af foreningen på butik siden her.