Basal sutur

Har du lyst til at blive bedre til suturering og få praktisk erfaring med kirurgiske teknikker?

Så er Basal sutur et godt sted at starte!

 

På kurset gennemgår vi:

  • Basal suturteknik

  • Instrumenthåndtering

  • Den grundlæggende teori bag suturering

Du bliver introduceret til blandt andet:

  • Enkelt-sutur

  • V-sutur

  • Fortløbende sutur

  • En korrekt kirurgisk knude (2-1-1).

Vi gennemgår desuden anlæggelse af lokalanæstesi/blokade samt forskellige bedøvelsesteknikker, så du får en mere komplet introduktion til den basale kirurgiske procedure.

Kurset afholdes hvert semester på Syddansk Universitet Odense, og du bliver undervist på små hold, så der er god mulighed for hands-on erfaring og personlig vejledning. Undervisningen varetages af aktive SAKS-medlemmer, mens kirurger går rundt mellem holdene og superviserer, giver tips og tricks og deler erfaringer fra den kliniske hverdag.

Kurset er særligt relevant for studerende, der skal til mini-OSCE, hvor suturering og relaterede kliniske færdigheder kan være en del af de praktiske stationer.

Under kurset er det muligt at købe udstyr til at øve sutureringen i fremtiden. Du kan desuden se priser samt købe udstyret på butik siden her.

Deltagelse i Basal sutur giver mulighed for efterfølgende at deltage i Kadaver Kursus.