Laparoskopi-kursus
Overvejer du en fremtid inden for mave-tarm-kirurgi,
gynækologi, obstetrik eller urologi?
Så er SAKS Odenses Laparoskopikursus måske noget for dig!
På kurset får du en introduktion til laparoskopisk kirurgi og de tilhørende instrumenter samt et oplæg fra en abdominalkirurg, der kobler de praktiske øvelser til den kliniske hverdag.
Kurset afholdes i SIM-C, hvor du får mulighed for at arbejde hands-on med laparoskopisk teknik. Vi træner blandt andet:
Din rumlige forståelse og håndtering af de laparoskopiske instrumenter
Øvelser i fridissektion af kar
Øvelser i fjernelse af omkringliggende hinde uden beskadigelse af de underliggende strukturer
Undervejs får du mulighed for at afprøve teknikkerne i praksis og få fif, tricks og vejledning, så du både udvikler din tekniske kunnen og får en fornemmelse for, hvordan laparoskopisk kirurgi foregår i praksis.
OBS: Kurset er åbent for alle medicinstuderende, men da vi prioriterer tæt vejledning og meget hands-on tid, er der et begrænset antal pladser.